Tag gratis i biografen, når du kommer hjem!

Nyhedsbrev

Chat med Adventure Heart Se videoer på YouTube

Værd at vide

Billetter for billeder og video

Adventure Heart modtager meget gerne billeder og videoer fra vores rejsende. Således er alle billeder på vores hjemmeside, i vore brochurer, på vore præsentationer og på vores sider på sociale medier taget af vore rejsende. Vi vælger dette, fordi vi mener, det giver nye rejsende det mest korrekte syn på og sæt forventninger til vores rejser.

Ligeledes er alle vore videoer fra rejserne på hjemmesiden og vores YouTube kanal indsendt af tidligere rejsende, og disse giver et helt unikt indblik i en Adventure Heart grupperejse.

Som tak for den indsats vore rejsende gør, belønner vi alle brugbare albums med 2 biografbilletter til en valgfri Nordisk Film biograf landet over. Hvis du hjemmefra vil være sikker på, at også du kan komme i biografen, når du lander hjemme igen med tomme lommer, skal du tænke følgende krav ind i din dagligdag på rejsen.

Billeder

  • Billeder fra alle slags kameraer kan bruges.
  • Et fotoalbum må ikke indeholde slørede billeder.
  • Et fotoalbum skal indeholde billeder af mange forskellige aktiviteter på rejsen.
  • Et fotoalbum skal indeholde minimum 50 billeder.
  • Vi godtager kun billeder uden datoer på.

Video

  • Alt videomateriale kan bruges - også fra dit almindelige digitalkamera.
  • Videoer skal tages i horisontalt format.
  • Der skal som minimum være 10 minutters video, hvis vi ikke samtidig modtager billeder.

Hvordan gør jeg?

Når du kommer hjem fra din adventurerejse, modtager du et spørgeskema fra Adventure Heart, der skal udfyldes online. Her bliver du spurgt, om du ønsker at dele dine billeder og video med os. Svarer du ja, sender vi dig et brev med posten med en CD, som du kan brænde billeder og video ned på og en frankeret svarkuvert, som du kan returnere CD'en med.

Så snart vi har modtaget CD'en og godkendt indholdet fremsender vi biografbilletterne automatisk!

Kan jeg forberede mig?

Alle Adventure Hearts rejsende kommer til forberende fotokursus for bare kr. 50 på udvalgte datoer året rundt. Læs mere om Adventure Hearts Fotokursus

 

Ordningen er gældende fra 6. maj 2011