Uanset, om du ønsker en kort opfriskning af dine engelskkundskaber, et mere fokuseret studie eller blot en ”blid” start på din rejse i det sydlige Afrika, er et ophold på vor sprogskole i Cape Town det helt rette valg! Her får du i et internationalt miljø af unge og trygge rammer muligheden for at opleve denne fantastiske by, et førstehåndsindtryk af det afrikanske kontinent, nye venner m.m., alt medens du forbedrer dit engelske og får afprøvet det i dagligdagen. Afhængigt af dine ønsker, finder vi det helt rigtige kursus for netop dig. Du kan vælge fra 1 til 48 uger og fra et 20-timers Standard Kursus over udvidede og intensive programmer til fuldt og meriterende TOEFL/IELTS og/eller Cambridge Kurser.
De fleste af vore rejsende vælger et 2-ugers Standard Kursus med 20 timers undervisning 09:00-12:50 mandag til fredag. Udbydes på flere trin og derfor velegnet for såvel begyndere som viderekomne. Klasserne er små med max. 10 elever og tilpasses individuelle interesser og behov. Undervisningen omfatter: Læsning, skrivning, tale/lytning og grammatik og er med fokus på kommunikation og situationer fra det virkelige liv. Hver uge afrundes med statusprøve. Der undervises i britisk engelsk af velkvalificerede CELTA-uddannede lærer. Om eftermiddagen kan du deltage i ture, sportsaktiviteter og andre arrangementer, som skolens ”Social Club” tilbyder. Fra traditionelle udflugter til Taffelbjerget, Robben Island m.m. over beach-volley, surfing, shark cage-diving til flerdages safaris og aftenture i byens pulserende natteliv.
Skolen er valgt med største omhu ud fra kvalitet, omdømme, størrelse og beliggenhed. Åbnet i 1995 er den Sydafrikas næstældste. Der tilbydes 3 forskellige lokaliteter med hver max. ca. 70 elever. Stor nok til at kunne tilbyde et varieret udbud af kurser – lille nok til at sikre individuel og personlig service. Eleverne kommer fra 50 forskellige lande, og sikrer derfor internationale klassekammerater. Sluttelig men ikke mindst er beliggenheden et ikke uvæsentligt kriterium i en storby som Cape Town. Du kan vælge mellem skolens bycenter på 7. sal med taghave i nyrenoveret kontorbygning midt i centrum på en af byens livlige gågader med indkøbs- og transportmuligheder lige for døren – eller skolens forstadscenter i grønne og fredelige omgivelser få min. fra indkøbscentre, togstation og afslappede pubber og barer. Ca. 15-20 min. kørsel fra centrum med MetroRail. Her byder skolens faciliteter på bl.a. udendørs swimmingpool og egen stor have, hvor undervisningen ofte foregår i de varme sommermåneder. Begge centre råder over 8-9 klasseværelser, et stort fællesrum med gratis kaffe/te, bibliotek samt computere til selvstudier og gratis e-mail samt WLAN tilslutning til laptop.
Ønsker du optimalt udbytte af kurset og mulighed for at lære sydafrikanerne og deres livsstil bedre at kende, anbefaler vi ophold hos en værtsfamilie. Du får eget værelse og spiser morgen- og aftensmad med familien. Værtsfamilierne bor generelt tæt på skolerne – ofte i lejlighed i centrum og normalt med egen have i forstaden. Vil du hellere være på egen hånd, kan du vælge at bo på skolens eget ”Student Residence”, hvor du får eget værelse men deler toilet/bad og stue med 3 andre studerende. Lige ved MetroRail banen midt mellem de to centre. Du står selv for indkøb og madlavning. Valget er dit!