Gouda Ungdomsrejseforsikring Super
Denne forsikring er forhåndsvalgt hos Adventure Heart, da det er mest hensigtsmæssigt for dig og din sikkerhed, at gruppen er forsikret samlet hos et selskab. Gouda er udvalgt, da vi kun har gode erfaringer med selskabet og fordi de er et af de forsikringsselskaber i Danmark, som bedst dækker AdventureRejser, da de specialiserer sig i rejser for unge. Fx dækker forsikringen både adventureaktiviteter og frivilligt arbejde. Vi tegner gerne din forsikring for dig.
Rejsegarantifonden
Adventure Heart er medlem af Rejsegarantifonden nr. 853, og derfor er din rejse omfattet af "De almindelige bestemmelser for deltagelse i pakkerejser".
Fly
Adventure Heart bestiller gerne din flybillet for dig. På denne måde kan vi bedre samle hele gruppen på samme fly. Den billet vi tilbyder dig indeholder altid en sygdomsafbestillingsforsikring og er fleksibel i op til 12 måneder, hvor du har mulighed for at ændre hjemrejsedato mod et gebyr. Vi flyver kun med internationalt godkendte flyselskaber. Det er op til dig, om du selv vil booke en billet. Du skal blot være opmærksom på, at vi vil tage et administrationsgebyr på kr. 700 (pris pr. 1/3-2012).
Vaccinationer og malaria
Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt går i gang med at undersøge hvilke vaccinationer, du behøver.
Se altid rejser.ssi.dk/rejser, når du skal rådføre dig om vaccinationer og malaria. Følg altid de råd, der gives her, og få vaccinationerne enten hos egen læge eller hos en klinik, der som minimum anfører den ansvarlige læges navn på deres hjemmeside. Når du skal vaccineres anbefaler vi, at du medbringer programmet fra vores hjemmeside til den ansvarlige sygeplejerske/læge, sådan at de kan afgøre, hvilke vaccinationer, du skal have.
Til Sydafrika anbefaler Adventure Heart
Malaria forekommer kun i de nordøstlige egne. Såfremt rejsen går denne vej anbefales mod Malaria Malarone eller Doxycyklin.
Det er nødvendigt at være vaccineret mod gul feber for rejse ind i Syafrika umiddelbart efter man har været i Zambia. Der skal kunne fremvises stempel i det gule vaccinationskort ved indrejse.
Til Namibia anbefaler Adventure Heart:
Ingen malariamedicin anbefales.
Til Botswana anbefaler Adventure Heart
Mod malaria anbefales Malarone eller Doxycyklin til opholdet i Okavangodeltaet.
Til Zimbabwe anbefaler Adventure Heart
Mod malaria anbefales Malarone eller Doxycyklin under hele opholdet.
Til Zambia anbefaler Adventure Heart
Mod malaria anbefales Malarone eller Doxycyklin under hele opholdet.
Det er nødvendigt at være vaccineret mod gul feber for rejse ind i Zambia umiddelbart efter man har været i Sydafrika. Der skal kunne fremvises stempel i det gule vaccinationskort ved indrejse.
Almen malariaforebyggelse
Fra ca. en halv time før solnedgang indtil ca. en halv time efter solopgang er det vigtigt at tage myggeolie og langærmet tøj på. Når man lægger sig til at sove, er det vigtigt at sikre sig, at myggenettet slutter tæt, og at der ikke er nogen myg inde i nettet.
Se altid rejser.ssi.dk/rejser, når du skal rådføre dig om vaccinationer og malaria. Følg altid de råd, der gives her, og få vaccinationerne enten hos egen læge eller hos en klinik, der som minimum anfører den ansvarlige læges navn på deres hjemmeside.
Adventure Heart tilbyder alle kunder 10 % rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service landet over. Se priser og bestil tid på www.sikkerrejse.dk
Vær opmærksom på, at Statens Serum Institut laver de officielle anbefalinger angående vaccinationer til udlandsrejser. Hvis der er uoverensstemmelser mellem vores anbefalinger og deres, er det altid rejser.ssi.dk/rejser der er gældende og vores hjemmeside, der ikke er fuldt opdateret. Det skyldes, at sygdomme, især malaria, kan flytte sig fra den ene dag til den anden.
Visum/pas
Vi gør opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sætte sig ind i de gældende pas- og visumregler. Vi anbefaler alle at have et pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten, da de fleste lande har restriktioner om passets gyldighedsperiode. Yderligere information om visum fremsendes ved tilmelding.
Sydafrika: Visumfri indtil 90 dage. Dette kræver en returbillet.
Namibia: visumfri indtil 3 måneder.
Botswana: visumfri indtil 3 måneder
.
Zimbabwe: visum udstedes ved grænsen, pris US$30-50.
Zambia: Udrejse fra Victoria Falls kan af og til ske fra lufthavnen Livingstone, der ligger i den zambiske del af Victoria Falls. I så fald søges der om visum ved grænsen til Zambia. Pris US$ 30-50.