Sydafrika dækker et areal på 1.127.200 km2 svarende til det sydlige Europa! Indbyggerantallet er ca. 35 mio., hvoraf de ca. 3 mio. bor i Johannesburg og ca. 1 mio. i Cape Town. 75 % af befolkningen er afrikanere fra stammerne: Zulu, Xhosa, Siwana, Sotho, Shangaan, Swazi, Ndebele og Venda. Ca. 13 % er hvide af europæisk afstamning, ca. 3 % har asiatisk baggrund - den resterende del er af blandet herkomst. Engelsk og Afrikaans er de officielle sprog i Sydafrika og hertil kommer et stort antal lokale stammesprog.
Kruger Nationalpark er Sydafrikas stolthed - og det ikke uberettiget. Med sine 20.000 km2 er Kruger ikke blot Sydafrikas største safariområde, men ligeledes det reservat i verden, som har den største koncentration af pattedyr. Mere end 140 pattedyr og 500 fuglearter og alle "The Big Five": løve, elefant, leopard, bøffel og næsehorn. I samme område ligger også det imponerende Drakensbergmassiv, som er skillelinien mellem højland og bush. De 2000m høje bjerge byder ad den berømte "Panoramarute" på skønne udsigtspunkter, vandfald og sære klippeformationer langs Blyde River Canyon - verdens 3. største kløft!