Adventure i Malawi & Zambia
Program 2011
Uge 1
- Lokal musik og dans
- Stammesprog
- Livlige bymarkeder
- Dyr, blomster og tobakshaller
|
Lilongwe:
Efter ankomst til Lilongwe, bruger vi de første dage på at lære byen, landet og især vores ”base camp” Kumbali Cultural Village at kende. Vi bruger en aften sammen på at udveksle lokale traditioner med musik og dans. Der er generelt ofte underholdning for de lokale i landsbyen Kauma, hvor også en meget anderledes og malawiansk udgave af et Full Moon Party finder sted ved hver fuldmåne. Du får muligheden for at lære grundlæggende Chichewa, det lokale stammesprog, så du kan klare dig blandt de lokale. Vores Malawianske guides underviser jer i landet historie, dets kultur og dets folk. Vi udforsker Lilongwe by, hvor vi går gennem Lilongwe’s livlige markeder, besøger den indiske bydel og får en generel introduktion til byen, så du altid kan udforske den på egen hånd. Vi besøger Lilongwe Wildlife Centre, som er hjemsted for en lang række dyr, som er blevet reddet ud af fangenskab. Vi besøger Zikomo Flowers, der leverer blomster til hele verden samt en af de store tobakshaller omkring Lilongwe. Her vil vi kunne se effekten af den hårdt pressede tobaksindustri, der dele af året henlægger tobakshallerne øde og hvor vi kan være heldige at opleve tobaksauktioner og får en fornemmelse for Malawis største eksportprodukt.
|

|

|
Uge 2
- Landsbyliv
- Landbrugslære
- Lokal madlavning
- Introduktion til børnehjemmet
|
Permaculture: Vi bliver undervist i permaculture principper og bruger det, vi lærer, i praksis ude i naturen. Permaculture centret er en del af den farm, som vi bor på og er en integreret del af landsbysamfundet rundt om. Du lærer at plante træer og dyrke jorden på en bæredygtig måde. Med din viden vil du hjælpe det lokale samfund til at forstå nødvendigheden i at passe på deres jord til fremtidig brug. Du bliver inddraget i farmens arbejde, prøver kræfter med at lave youghurt og fetaost og tager en aften i Lilongwe. Sidst på ugen besøger du lokale skoler og børnehjem. Du bliver introduceret til det frivillige arbejdsprogram som indebærer undervisning på de lokale skoler og børnehjemsarbejde. |

|

|
Uge 3-4
- Sivhytter
- Fascinerende undervandsliv
- Strandliv og snorkling
- Maleriske vandfald og solnedgange
|
Lake Malawi og søens liv: Vi kører fra Lilongwe til Salima, hvor vi sover i sivhytter helt ned til søbredden. Du vil få mulighed for at opleve søen og livet i og omkring Afrikas tredjestørste sø. Vi besøger en krokodillefarm og en fiskefarm, som opfostrer fisk til akvarier i Europa. Vi vandrer langs en flodhestepool og i bakkerne omkring søen, oplever landsbyen og besøger fiskerne og rismarkerne. Hvis vi er heldige i Kuti Game Ranch oplever vi giraffer, zebraer, sabelantiloper, impalaer, vortesvin, strudse og meget andet. Fra Salima tager vi nordpå til Ngala Beach Lodge hvor du får mulighed for at nyde strandlivet og dase i solen, ligesom du har både kajakker og snorkeludstyr til rådighed. Du har rig mulighed for at snorkle blandt de 500-1000 arter af siklider, som lever i Malawisøen. Siklider er den slags fisk, som vi i Europa indkøber til vore akvarier, og de er det klare vands allerstørste attraktion. Vi sejler på søen i båd og med en færge fra 50’erne, får oplevet indtil flere fantastiske solnedgange og vandrer til et fantastisk vandfald. I Salima er der mulighed for at tage et PADI dyk eller dykkercertifikat i ferskvand, hvilket er en helt unik oplevelse(mod ekstra betaling på stedet)
|

|

|
Uge 5-6
- Frivilligt arbejde
- Givende oplevelser
- Taknemmelighed
|
Frivilligt arbejde: Disse uger står i det frivillige arbejdes tegn. Du får endelig mulighed for virkelig at fordybe dig i de forskellige programmer, som er blevet til for at kunne gøre en forskel for de mange børn og unge mennesker, som er afhængige af hjælpe udefra. Du kan komme til at hjælpe forældreløse børn på børnehjem og hjælpe til i undervisningen på skoler i udkanten af Lilongwe. Du indgår i dagligdagen og vil aldrig glemme den taknemmelighed, du møder her. |

|

|
Uge 7
- Temarker
- Bestigning af Mount Mulanje
- Vild natur
|
Shire Højland:
Efter to ugers frivilligt arbejde går turen sydpå til det frodige Shire højland, hvor første stop er Conforzi Tea Estate. Vi går med i temarkerne, plukker te og besøger fabrikkerne. Her kan du se, hvordan te bliver til, og hvordan bladene starter livet på en busk og ender i en kop. Te er en af Malawis største eksportvarer. Fra Conforzi kører vi til foden af Malawis højeste bjerg, Mount Mulanje, på 3000 meter. Vi starter vores 2 dages bjergbestiging tidligt om morgenen og går i gennemsnit 8-10 timer om dagen. Vi når toppen, Sapitwa Peak, sent om eftermiddagen og overnatter deroppe. Om morgenen kan vi så nyde synet af en fuldstændigt ubeskrivelig solopgang over de afrikanske stepper. Området er kendt for sin vilde natur, flotte vandfald og store skovområder med Mulanje Cedar. |

|

|
Uge 8
- Safari
- Løver og elefanter
- Sejle på Luangwafloden
- Afskedsfest
|
Zambia: South Luangwa National Park i Zambia er det vilde Afrika. Fyldt med løver, leoparder og elefanter er dette en safari, som du sent vil glemme. Vi kører i bus fra Lilongwe og laver camp ved Luangwa flodens bredder. Om natten deler du teltplads med flodheste og andre vilde dyr under stjernerne. Vi kører på gamedrives om morgenen og om eftermiddagen, og vandrer på savannen. Ind i mellem er der god af tid til at slappe af og reflektere over din tur til Malawi, og alt det du har oplevet. Turen ender tilbage i Lilongwe, hvor vi holder en afskedsfest for hele gruppen og lokalsamfundet. |
Tilmeld dig!
Eksempel på program, ændringer kan forekomme
Endeligt dag-til-dag program fremsendes i Adventure Hearts Afrejsepakke. Se venligst under Tilmeld.