2-3 måneder med adventure, malawisøen, bjergbestigning, frivilligt arbejde og safari

Nyhedsbrev

Chat med Adventure Heart Se videoer på YouTube

Adventure i Malawi & Zambia

Om Malawi

Malawi ligger i det sydlige Afrika og grænser op mod Zambia, Tanzania og Mozambique. Der bor 12 millioner mennesker i landet, hvoraf ca. 600.000 af dem bor i hovedstaden Lilongwe. Landet har været en selvstændig stat siden 1963 og blev indtil 1994 styret af diktatur. Det er derfor et meget ungt demokrati. 

Langt størstedelen af befolkningen lever af landbrug og landets vigtigste eksportprodukter består af tobak, te og sukker. Malawi er et fattigt land og deres økonomi er meget afhængig af disse eksportprodukter. 65 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.Selvom Malawi med deres 188,480 km2 er et af Afrikas mindre lande, så gør det ikke landet mindre eventyrligt! De har en storslået natur med et væld af naturreservater og dyreparker og ikke mindst den fascinerende Malawisø, også kaldet Nyasasøen, som udgør hele 20 % af Malawis areal. Befolkningen er ekstremt imødekommende og gæstfri og du starter aldrig en samtale uden at blive spurgt hvordan det går. Måske bliver du budt på den traditionelle afrikanske ret Nsima, en slags majsgrød som de ruller til kugler og dypper i forskellige retter.

Om Zambia

Hovedstaden i Zambia hedder Lusaka og til trods for at Engelsk er deres officielle sprog, så snakkes der ca. 70 andre sprog alt efter hvilken stamme du kommer fra. Der er 10,4 mio. indbyggere fordelt på de 752.614 km² og selvom kristendom står som den officielle statsreligion, så betyder kristendommen oftest en blanding af afrikanske religioner og det vi i Europa kender som kristendom. Landet har ingen kyster, men grænser op mod hele 8 lande Demokratiske Republik Congo, Tanzania, Malawi, Mozambique, Zimbabwe, Botswana, Namibia og Angola.

Landet fik deres uafhængighed Fra Storbritannien d. 24. oktober 1964 og landets største attraktion er Victoria-vandfaldet som opdagedes af Dr. Livingstone for 150 år siden. Derudover byder landet på et utal af smukke naturlandskaber og nationalparker med et rigt og varieret dyreliv.

Malawi Lake, Nyasa, Lusaka, Afrika, Dr. Livingstone, Victoria-vandfald