Adventure i Ecuador & Galapagos

Deltagerne fortæller

Fra Tena
I Tena blev vi samlet op i en 4-hjulstrækker med åben lad og så blev alle vores rygsække og 8 piger ellers bare læsset op på ladet og af sted det gik. Det var da en Ok måde at blive transporteret på :-). Vi tog så ud til "Establo de Tomás" midt i den skønneste natur ude i junglen hvor vi skulle bo den næste uge i en rigtig jungle hytte. Vi brugte ikke det store tid på at pakke ud for vi var nysgerrige efter at komme ud og opleve naturen - og vi kom da også lige kun ud fra værelserne da vi så den første abe i træet. Lidt senere så vi flere frit levende papegøjer i området og også en temmelig nysgerrig Tukan som efterhånden blev lidt en plage da den gerne ville tage noget af vores mad når vi spiste. Det var lidt ligesom at komme ud og blive en del af en stor familien for ejerne af hytterne og alle de ansatte var bare så søde og man følte sig velkommen med det samme. De havde også en hund "Lupi" - opkaldt efter floden - som var rigtig glad for selskab så den legede vi lidt med. Ellers gik eftermiddagen med at bade i floden som lå lige nedenfor vores hytter - for vejret var skønt og vi kunne godt mærke vi var kommet ned fra højderne igen. Om aftenen fik vi noget helt fantastisk mad - startede med en grøn banan suppe som smagte helt fantastisk, derefter fik vi noget kylling og ris og frugt til dessert.

Hilsen Anette.

Fra Cotopaxi
Hej alle sammen?
Det har bare været den fedeste dag! Bliver lige nødt til at fortælle om det :-) Blev hentet i bus i morges og kørt til verdens største aktive vulkan Cotopaxi. Vi blev sat af i 4500 meters højde og kunne så vælge at gå de sidste 300 meter op til basecampen, som er på højde med Mont Blanc. Selvfølgelig sku de fleste af os det. Nu tænker I nok også, at det jo bare var 300 meter, men det tog 50 min at gå op af den stejle sandskråning, og da jeg endelig nåede målet (som den første pige i gruppen :-) ) føltes det som om jeg havde løbet 10 km. Men det var super fedt og sikke en udsigt!!!Mødte også nogle stykker på vejen, som skulle hele vejen op til toppen (ca. 5600 meter) med store rygsække og isøkser, det må altså være noget af en oplevelse. Nå men efter lidt tid gik det jo så bare i fuld galop ned til bussen, hvor vi tog et lille hvil. Så var det ellers på med cykelhjelm og knæ- og albuebaskyttere og op på mountainbiken og så bare dernedad. Det var det vildeste, behøvede overhoved ikke at træde i pedalerne, man fløj bare afsted ned over de stejle stier med hundredvis af bump, og igen var jeg lige i hælene på gutterne. Konkurrencemennesket kom virkelig op i mig i dag, eller også er det bare fordi jeg er vant til at skulle aflive rygter om dansepiger :-) Efter en tiltrængt frokostpause gik det så igen derudaf, dog mere fladt, men med endnu vildere bump og huller i vejen. Nåede da også at lave det vildeste stunt; på hovedet ned i en stenet grøft hvor jeg måtte vikle mig ud af pigtråd inden jeg kunne komme op igen. Men der skete heldigvis ikke noget, så det var bare op og asfsted igen. Håber vi kan komme til det igen. I morgen skal vi til Papallacta og bade i de varme kilder, det bliver skønt, for vi skal nok alle kunne mærke denne tur i kroppen i morgen, er helt smadrede nu..

Mange hilsner fra Mathilde

Fra Montanita
Hejsa alle jer derhjemme.
Nu må det være tid endnu en lille beretning om mit eventyr her i Ecuador....I mandags ankom vi til endnu et paradis på jorden, Montanita, ved Stillehavskysten. Efter en 14 timer lang, meget varm og modbydelig bustur fra Quito kom vi endelig til Ecuadors surfer paradis, som det kaldes her! Vi bor i cabanas nærmest nede på stranden. Det er sand, karkelakker og små dyr over alt....men de lækre omgivelser, det azurblå hav og hele stemningen på stedet opvejer alt det ikke så positive. Det er 4 unge mennesker, der ejer stedet og det er virkelig meget laid-back!! Det er lidt svært at forklare, men livet bliver virkelig bare levet fuldt ud hernede. Tid er der ingen der tænker på og ordet stress kender de ikke! F.eks. er der også først aftensmad kl. 20.30 selvom det skulle have været kl. 19.30....det gær de ikke så meget op i. I tirsdags var vi alle sammen ude og snorkle. Det har jeg aldrig prøvet før, så det var en kæmpe oplevelse.....at plaske rundt blandt alle de farvestrålende fisk. Har selvfølgelig også præsteret at blive enormt skoldet, men det er vi nu alle sammen! Tirsdag aften var vi i byen om aftenen, vi var på en bar ude i det fri, med sand på gulvet og alle dansede i bare fødder. Det var rigtig sjovt, og da vi så skulle hjem slendrede vi langs stranden. Vi kan roligt gå i byen hernede, der bliver i hvert fald passes ordentligt på os. Guiderne lader os ikke ude af syne og i tirsdags var de to brødre, som ejer vores hostel, også med for at sørge for, at vi kom godt hjem. På mandag skal vi ud og surfe....det glæder jeg mig til, det bliver lidt vildt, bølgerne er enorme! Torsdag tager vi videre til Cuenca og Banos, to berømte byer. Så vi kommer først "hjem" til Quito efter 3 uger. Ja, det er hurtigt blevet hjem til Quito, fordi det hele tiden er der vi vender tilbage til og efterhånden kender. Jeg har det skønt hernede, det er en rigtig god gruppe og alle har det hyggeligt sammen. Jeg nyder livet og alle de fantastiske oplevelser vi hele tiden har.

Mange hilsner fra Julie

Fra Galapagos
Nu er jeg landet mit i PARADIS som jeg faktisk ikke troede fandtes...- i dette øjeblik kan jeg høre mine søløver "snakke" nede på stranden. Jeg har ALDRIG i mit liv oplevede sådan en gæstfrihed som her. Alle vil bare snakke og er så hjælpsomme. jeg har kun været her i næsten 2 døgn nu og har allerede mødt så mange søde mennesker. Familien har som sagt 4 børn og de kunne snart ikke vente med at vise mig stranden efter jeg var ankommet. Iban på 5 og Anali på 8 skulle hele tiden holde i hånd og sidde på en, nusses, så jeg føler allerede jeg er deres storsøster. Nå, men huset ligger 1 min gang fra standen, så jeg hele tiden kan se vandet og høre og se mine søløver og sæler. På 20 min havde vi allerede stået ikke engang 1 meter fra en pelikan, set leguaner en masse søløver, sæler, darwinsfinker og krabber i massevis. Selve byen ligger helt ned til vandet og i en bugt. Vandet er turkisblåt, der ligger både spredt rundt i bugten og overalt i bugten svømmer eller ligger der søløver og sæler. Jeg gik en lille tur langs havnen i går og sad bare for mig selv i lang tid 0.5 meter fra en pelikan og et par meter fra et par søløver og bare nød det kunne lade sig gøre....-det er jo lidt ligesom et eventyr:-) I dag var jeg nede på mit arbejde, de præsenterede mig kun for hvad jeg skulle lave. Det lyder vildt spændende og jeg glæder mig til i morgen. Huha jeg føler ikke jeg kan beskrive det her....-det skal vidste opleves men det er så smuuuuuuukt!!!!!! Jeg smutter igen for jeg kan ikke finde ord! jeg vender tilbage:-) håber i har det dejligt der hjemme:-) jeg er selv på mit livs fedeste rejse!

Kæmpe knuser fra Helle