Adventure i Burma & Thailand

Om Burma

Mennesker og okser vader rundt i mudder til knæene i grønne rismarker. Tykke bambusstammer i store bundter flyder stille ned ad Pegu-floden. Dresserede elefanter slæber tunge træstammer fra teak- og gummiplantager, og buddhistiske munke i bordeauxrøde dragter går rundt i gaderne med tomme madskåle, som befolkningen andægtigt fylder med ris. Vi er kommet til Burma, officielt kaldet Myanmar, det store sydøstasiatiske land der på godt og ondt har formået at forblive temmelig isoleret fra det internationale samfund. Terrænet i Burma består af striber af bjergkæder i nord-sydlig retning adskilt af frugtbare flodsletter. Den største og tættest befolkede slette hører til floden Irrawaddy, og her dyrkes tobak, jordnødder, sukkerrør, bomuld og især ris. Burma er verdens største eksportør af ris. Store dele af landets bjergskråninger er dækket af teaktræsplantager og store skove med eg og rododendrontræer. Sydpå mod den langstrakte kystlinje går vegetationen over i jungle, hvor tigre, leoparder og gibbonaber hersker. Mod nord lever vilde bøfler, næsehorn og vildsvin. Klimaet er tropisk med en god portion monsunregn i de vestlige egne, mens den centrale og østlige del af landet er mere tør. Varmen topper i april med ca. 30 grader, hvorefter monsunregnen begynder at forvandle små bjergstrømme til brusende floder og rismarker til skriggrønne spisekamre. De fleste indbyggere i Burma tilhører verdens ældste form for buddhisme, theravada-buddhismen. Burma har tidligere været opdelt i en række indbyrdes stridende stater og fyrstendømmer. Det samlede Burma hørte til Britisk Indien og fik sin selvstændighed i 1948. Herefter fulgte en kort periode med demokrati, indtil den endnu herskende militærjunta overtog styringen i 1962. Juntaen har formået at holde sig på magten blandt andet ved at holde den store vinder af sidste valg i 1990, Aung San Suu Kyi, i husarrest. Landets højt respekterede buddhistiske munke har flere gange stået i spidsen for folkets oprør, bl.a. ved uafhængigheden i 1948 og senest ved protester mod militærjuntaen med start i august 2007. Burma blev i 1989 omdøbt til Myanmar, men ikke alle har taget det nye navn til sig.

Om Thailand

Thailand dækker et areal på 517.000 km2 og der bor knap 60 millioner mennesker i landet. Størstedelen af befolkningen er etniske thai'er (75 %). Hertil kommer kinesere (14 %), malajer (3 %) samt en blanding af diverse minoriteter såsom vietnamesere, khmerer og oprindelige folk som karenere m.fl. (8 %). Landets officielle sprog er thai, men herudover tales der et stort antal minoritetssprog. Der er i alt 75 sprog i Thailand. Thailand udmærker sig ved at være det eneste land i Sydøstasien, som aldrig har været underlagt fremmede kolonimagter. 

Befolkningens buddhistiske livsopfattelse opleves i form af deres gæstfrihed, åbenhed, indre ro og harmoni. I Bangkok og de andre storbyer er der oplevelser at hente døgnet rundt, men man skal ikke langt væk før, at man befinder sig i uspoleret natur eller på eksotiske palmestrande.

Har man en drøm om at opleve Østens mystik, er Thailand det perfekte udgangspunkt. Grønne regnskove, isolerede stammelandsbyer, enorme tempelkomplekser, perfekte badestrande og et imødekommende folkefærd er blot en lille del af Thailand. Thailand opleves med hele hjertet og alle sanser, når man går på opdagelse på det lokale marked, rider gennem junglen på elefantryg, besøger stammefolk i langhuse eller cykler gennem gamle byer.

Thailand er det eneste land i Sydøstasien, der aldrig har været europæisk koloni. Der har dog været et portugisisk handelshus i Ayutthaya, og flere europæiske kolonimagter har forsøgt at få herredømmet i landet. Det thailandske kongehus forsøgte først at møde europæerne med diplomati og imødekommenhed, men da de blev for ivrige i forsøget på at omvende thailænderne til kristendommen, blev de moderne korsfarere smidt ud. Buddhismen sætter sammen med monarkiet stadig dagsordenen i Thailand. Munkene er højt respekterede, og det er velanset, at alle mænd på et tidspunkt i livet prøver at leve som munk. Kongefamilien hyldes dagligt, når nationalsangen eller den royale hymne spilles på togstationer og ud over landsbyer.