Når du har booket din AdventureRejse kan det være vigtigt for dig at møde de mennesker, du skal rejse sammen med. Du er meget velkommen til at mødes med din gruppe på egen hånd, og mange grupper har før med stor succes arrangeret festlige møder inden afrejse, for at lære hinanden at kende hjemmefra. Adventure Heart sørger for, at I kommer i forbindelse med hinanden på følgende måder:
Vi inviterer jer sammen på Facebook
For alle afrejser opretter vi en officiel Adventure Heart gruppe på Facebook. Gruppen er lukket for udefrakommende, og vi godkender alle således, at I har et privat forum, kun for jeres afrejse. Her er der mulighed for at stille relevante spørgsmål, diskutere rejsen, lære hinanden at kende, lægge billeder op og sende hilsener hjem.
Vi udveksler jeres e-mailadresser
3 uger inden afrejse vil I modtage en liste over de andre danske deltagere, deres e-mailadresser og telefonnumre. Dermed får I endnu en kontaktmulighed. Du bestemmer naturligvis helt selv, om du vil have opgivet dine oplysninger til resten af gruppen.
Vi inviterer til afrejsemøde
Adventure Heart inviterer til et afrejsemøde, som finder sted ca. 3 uger inden afrejse. Her vil gennemgangen, som du kender fra vore AdventureAftener, blive gentaget og derefter gennemgås alle de praktiske detaljer og spørgsmål, som opstår hos dig og dine forældre inden afrejse. Hele familien og vennestaben er velkomne til at komme og møde os – og alle deltagere er budt ind for at møde hinanden.