Adventure i Burma & Thailand
Frivilligt arbejde
Det frivillige arbejde i Thailand tilbyder dig 2 vidt forskellige muligheder – du kan således enten undervise på en skole eller være på et børnehjem!
Du vil blive indkvarteret i værelser i det lokale Eco-House Center. Der bor 2-3 volontører på hvert værelse. Der serveres lokale vegetarretter på stedet.
Undervis i engelsk på landsbyskoler
Dette program består af at arbejde med elever på forskellige skoler, hvor du vil have mulighed for at undervise i engelsk eller være træner i deres idrætsundervisning. Vi har gode kontakter med flere folkeskoler og ungdomsuddannelser og alderen på de studerende kan ligge mellem 7 og 18 år.
De forskellige skoler accepterer en uformel tilgang til undervisningen. Det betyder, at vi ikke bliver nødt til at være i overensstemmelse med de lokale undervisningsmetoder eller stil. I stedet kan du frit vælge at undervise på din egen facon og bringe dine egne idéer til hverdagen i klassen. Det er vigtigt at forstå, at undervisningsmetoder er mindre vigtige end holdningen hos dig omkring de studerende. Det at være initiativrig og motiveret er det allervigtigste, når det kommer til frivilligt arbejde.
Undervisningsprogrammet tjener et dobbelt formål; det er naturligvis hovedformålet at hjælpe børn i landdistrikterne i Thailand til at have en chance for at tale bedre engelsk (normalt er selv deres lærere ikke specielt dygtige). Det sekundære formål er at give dig et indblik i det thailandske uddannelsessystem samtidig med, at du får en god chance for at komme tæt på elever og lærere.
Det kan være rart for dig at have gaver med til eleverne. Det er vores erfaring, at eleverne er mindre interesserede i legetøj, men billeder af din familie / hus eller kæledyr er altid godt modtaget ligesom balloner, oppustelige globusser og verdenskort.
Vigtigt: Der er naturligvis også skoleferier i Thailand(fra midten af marts indtil slutningen af april, og igen i hele oktober) og en lang række helligdage, hvor skolerne holder lukket. På sådanne tidspunkter er der arrangeret specialklasser og engelsk lejre, og hvor det er relevant, er der også forskellige kulturelle tilbud organiseret, som du kan deltage i.
Hverdagen
Mandag-fredag ?
En del af din første dag vil blive brugt på organisering af dit skema mellem en række klasser. Derefter kan din tidsplan være fleksibel og du kan være med til at bestemme hvilke klasser, du underviser. Du vil komme til at undervise 3 -5 timer om dagen. Du spiser frokost på skolen og kan forvente at være der fra kl. 8.30 til lige efter kl. 15.00, hvilket giver dig god af tid til at fordybe dig i skolen, dens aktiviteter og dets studerende og ansatte. Thai skoler viser hver dag respekt til kongen af Thailand og kan bede dig deltage i ceremonien fra kl. 8:00 og være en del af formiddagens øvelser, der er almindelige i Thai skoler.
Hvad vi forventer af dig:
Frivilligt arbejde og interkulturel rejse deler et fælles træk: jo mere du putter i den, jo mere får du ud af det. Det betyder, at du altid skal være klar til at tage initiativer og må forberede dig på en positiv indstilling til dit program. Vores programmer bliver naturligvis planlagt med forbehold for ændringer, da der til tider er lokale forhold, som indvirker på programmer og aktiviteter uden vores indflydelse. Det giver mulighed for helt andre oplevelser, som hverken du eller Adventure Heart er forberedte på. Det er det, som skaber vores unikke eventyr og den allermest lærerige oplevelse. Din indstilling er afgørende for, hvordan din oplevelse bliver.
Børnehjemmet
De fleste store børnehjem i Thailand har egen skole integreret for deres elever og disse er ligeledes åbne for fattige familier. Børnehjemmet giver bolig, mad og undervisningsmateriale til disse fattige elever. Klasserne kan synes gamle og lidt beskidte, men eleverne er dejlige og utrolig taknemmelige for din indsats hver dag.
Udover at undervise i engelsk på et ikke-formelt grundlag kan du få mulighed for at arbejde med børnene i deres køkkenhave (til eget forbrug) og til at skabe aktiviteter for eleverne eller arrangere workshops for kulturel udveksling, miljømæssige og andre vigtige spørgsmål.
Hverdagen
Mandag til fredag
Efter morgenmaden tager du omkring kl. 9:00 til børnehjemmet. På stedet vil I blive organiseret i grupper afhængigt af de forskellige aktiviteter I er interesserede i og orienteret om jeres opgaver af koordinatorerne og skolepersonalet. Frokost er altid på en nærliggende lokal restaurant og hvis du ønsker det, er der mulighed for at stoppe ved den lokale by på vej hjem, hvor der kan købes lidt af hvert.
Hver onsdag arbejdes der kun halve dage. Efter frokost belønner vi din indsats med en tur til den lokale svømmehal og til en særlig middag bagefter!
VIGTIGT: Der er naturligvis også skoleferier i Thailand (som for børnehjemmet er fra medio marts til medio maj, og i hele oktober) og en lang række helligdage, hvor skolerne holder lukket. På sådanne tidspunkter er der arrangeret renovationsarbejde, og mulighed for at slutte sig til specialklasser og engelsk lejre.