Adventure på Borneo & Bali

Rejsebreve

Fra Anne Sofie
Turen har været langt ud over det forventede! Man skal være åben over for Borneo, både den hårde bjergbestigning og det fantastiske frivillige arbejde, som man skal tage mange initiativer i! Det gjorde oplevelsen endnu bedre at vi fra dag 1 fik vores egen klasse som vi skulle undervise, og dermed fik et rigtig godt forhold til børnene fra starten. Jeg følte virkelig at jeg gjorde en forskel og at vi gav dem en rigtig god oplevelse blot ved at være der. Jeg boede hos en familie hvor moren arbejdede på skolen. De gjorde det virkelig godt, de tog imod os med åbne arme. Jeg synes jeg fik et rigtig godt indblik i kulturen i de 3 uger. De lod os ikke bare bo der, de tog os også med på picnic i weekenden, på vennebesøg og på arbejde i rismarkerne.

Ved Verdensnaturfonden var der virkelig godt styr på tingene, vi fik grundig information og vi fik en helt unik oplevelse! Vi fik prøvet de forskellige opgaver, vi var en dag ude for at se på orangutanger, en dag målte vi hvordan skoven groede og plantede et træ, og prøvede også at sætte kamerafælder op. Vi boede i nogle fine hytter der blev holdt grillfest og vi fik lov at stå på ladet af bilerne når vi tog ud for at kigge på dyrene! Vi fik en god og sjov oplevelse!

Jeg kan ikke næven én oplevelse der overgår de andre. Skolen var nok bedst fordi jeg fik et så godt indblik i kulturen og kom rigtig tæt på de lokale. Det var også fantastisk at opleve at blive taget så godt imod både af børnene, lærerne og familien. Verdensnaturfonden var også fantastisk. Jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle komme så tæt på en vild orangutang eller bo så langt ude fra al civilisation og få serveret mad af Sabahs bedste elefanttæmmer. Bjergbestigningen ville jeg heller ikke have været foruden, det er virkelig stort at tænke tilbage på. Og så var der dagene ved Kinabatangan, hvor vi så en masse dyr og boede i et traditionelt langhus ved en familie, hvor der var virkelig primitivt. Alt i alt synes jeg programmet har været fremragende!

Det er en god måde at rejse trygt på, hvor man samtidig kommer tæt på det virkelig Borneo. Man kommer langt væk fra hvad andre turister oplever og får et indblik i kulturen, som man ikke selv kan arrangere.

Det har været en virkelig unik og fantastisk oplevelse som jeg aldrig glemmer.


Fra Mads
Vi ankom for godt to uger siden, og har allerede nu oplevet en masse. Her er smaddervarmt, og jeg er da også blevet solskoldet som sædvanligt. Jeg er havnet i en rigtig god gruppe med 9 piger og 8 drenge. Alle sammen er virkelig søde, og det hele er bare smaddergodt. Vi startede med at være to dage i Kota Kinabalu (KK, den største by i Sabah), hvor vi spiste en masse god mad, og tog i byen om aftenen. Vores guide Gary hentede os i lufthavnen, og har hjulpet os med alt lige siden vi kom. Han er rigtig god og snakker fint engelsk. Efter de to første dage fik vi af vide, at vi skulle på to ugers eventyr. Vi startede med en beskeden to-dages trekkingtur op af bjerget Mount Kinabalu (4095 m, det 19. eller 20. største bjerg i verden), og så var stilen ligesom lagt. Vi stod op kl. 01.45 på andendagen for at nå til toppen inden kl. 6, så vi kunne se solopgangen. Det var virkelig et smukt syn, og jeg har selvfølgelig taget billeder deroppefra! Efter 20 km's trekking på 2 dage var vi alle sammen helt ødelagte i benene, og hele den næste uge havde mange af pigerne svært ved at gå.

Herefter ankom vi til et luksushotel hvor vi kunne nyde god lokal mad (Steam Boat, lidt ligesom fondue, men man putter bare også grøntsager og andre ting i gryden), og få vasket tøj. Vi blev der kun en enkelt nat, for vi skulle jo videre på vores junglevandring. Vi tog herefter til orangutangreservatet Sepilok, hvor vi endelig fik set aber.

Efter Sepilok tog vi til en lille by ved navn Bilit, hvor de indfødte kalder sig selv Orang-Sungai (River People). Mens vi boede hos dem, havde vi fire River Cruises på den store flod, Kalimantan. På disse cruises så vi en masse vilde dyr, og det var lige den slags oplevelse man havde savnet lidt fra Sepilok. Vi så en masse næseaber, makakaber, en enkelt leaf monkey, tre forskellige hornbirds, et par snakebirds, store ugler, en blackhawk eagle og jeg fik sågar set en rigtig krokodille!.

Vi afsluttede opholdet hos orang-sungai'erne ved at deltage i en lille fest de holdt for os. Vi iklædte os deres festlige pyjamas, som var det traditionelle tøj til bryllup eller lignende events. De lavede en opvisning for os, hvor deres unger dansede den lokale "høste-ris-dans". Til slut dansede vi alle rundt i vores pyjamas, og det var en smadderhyggelig aften. Bilit var virkelig en god oplevelse.

Efter Bilit, blev det tid til at opleve Longhouses, og det var også helt fantastisk. Vi spillede fodbold med de lokale, som var i ualmindelig god form, og vi havde en masse "socialising" for at komme helt tæt på befolkningen. Jeg forstår godt de kalder husene for longhouses, for de er virkelig lange! Også her fik vi lov til at se de lokale opføre deres dans, lege deres yndlingsleg med bambuspinde der klapper mod hinanden, hvor man skal forsøge ikke at blive ramt mens man danser over pindene.

Det var hvad jeg lige kunne huske af historierne om vores eventyr. Jeg håber I alle sammen har det godt derhjemme, og at I snart slipper af med sneen. Alt er i hvert fald super hernede, og vi har det fantastisk. :)