1-6 måneder Down Under med rundrejse, vilde dyr, engelsk og storslået natur

Rejsen for dig, der vil:

  • Sammensætte din egen rejse
  • Snorkle ved Great Barrier Reef
  • På sprogskole
  • Opleve Ayers Rock
  • Sejle mellem paradisøer
  • Udforske kiwiernes  charmerende land

Nyhedsbrev

Chat med Adventure Heart Se videoer på YouTube

Adventure i Australien & New Zealand

Om Australien

Australien ligger 1600 km vest for New Zealand, har godt 19 mio. indbyggere, er 50 % større end Europa og tilbyder over 7.000 strande, regnskov, ørken, 25.000 forskellige blomster, 40 mio. kænguruer, Uluru (Ayers Rock), dramatiske canyons, brølende vandfald og eukalyptus er alt sammen med til at gøre Australien til et af verdens absolutte vidundere.

Det sydlige Australien er lidt varmere end Danmark med kun få temperaturer under frysepunktet i vinterhalvåret, og sommeren kan nærme sig 30-35 grader. Nordaustralien derimod ligger tæt på ækvator og har derfor altid sommervejr. Uanset hvor du er, vil du møde Aussierne, som er åbne, varme, venlige, imødekommende og helt igennem rare mennesker.

Sydney er Australiens største by med knap 4 mio. indbyggere. Det lune solrige klima, den rene luft, det flotte havneområde og de skønne strande gør Sydney til en evig fornøjelse at besøge. Byen er delt i to af Sydney Harbour og forbindes af Sydney Harbour Bridge fra 1932. Det er muligt at se hele byen fra toppen af broen, hvis man da ikke er bange for at gå turen selv via de 200 trappetrin uden på brobuerne op til pylonen. Ned til vandet, på byens hovedside ved Bennelong Point, ligger Operahuset fra 1973 med sine fire teatersale og adskillige fine restauranter. På denne side af Harbour pulserer storbyens centrum. Der er højhuse, shopping centre, restaurationer og alt, hvad hjertet begærer for en storbyelsker. Tæt ved ligger den kendte Bondi Beach med dens summende natteliv og vidunderlige udsigt. På den anden side af Harbour i den nordlige del af Sydney ligger Manly. Fredelige omgivelser med strande, strandcafeer, skønne omgivelser, surfere og suveræn udsigt - blot 15 min. fra centrum med færgen.