Send Karina en e-mail karina.christensen@adventureheart.com
Hvorfor rejste du?Da jeg var omkring 7-8 år, så jeg Mit Afrika om Karen Blixen i fjernsynet. Jeg blev dybt fascineret af Afrika. Siden da blev mit største ønske at komme til Afrika selv og få en fornemmelse af den afrikanske ”stemning”, som jeg havde set i filmen. Selv om jeg ofte sagde, at jeg ville til Afrika, så troede jeg inderst ikke på, at det ville ske. Men men men… Mange år senere fandt jeg Adventure Heart efter en google-søgning og efter at have skrevet en mail, så var det pludseligt virkelighed. |
Rejsen i en sætningEn drøm, der gik i opfyldelse. |
Det bedste ved rejsenDet bedste ved turen til Tanzania var, at jeg fik en masse forskellige oplevelser. Jeg lærte en masse nye mennesker at kende - danskere såvel som en masse andre nationaliteter. Vores gruppe var rundt og se kendte turistattraktioner fx safari, krokodillefarm, Zanzibar, sandstrande; men vi så også ”virkeligheden” og mødte lokalbefolkningen. Dette skete blandt andet på de skoler, jeg arbejdede på dernede, men også i fritiden, da der er et godt netværk mellem de lokale og alle frivillige. Vi boede ikke isoleret. Det var godt at få et nuanceret billede af landet og virkelig føle, at jeg kom tæt på kulturen. Vi fik oplevelser, som ”almindelige” turister går glip af! |
Det gode ved grupperDet giver et specielt sammenhold, når man er sammen under så anderledes forhold. Det er fedt at fungere som en gruppe. Der er altid nogen til at hjælpe og til at dele oplevelserne med. Ingen af de gange, jeg har rejst, kendte jeg nogen på forhånd. Det var jeg lidt nervøs over første gang, men det er bestemt ikke noget, man skal lade sig afskrække af. Det var fedt at skulle klare sig selv. Det betød, at jeg var ”nødt” til at møde helt nye mennesker og ikke kun kom til at gå med nogen, jeg allerede kendte. Det er klart en fordel, da det at møde andre unge og være en gruppe er en stor del af oplevelsen. |
Hvorfor AdventureRejseDet er en oplevelse for livet. Jeg har ikke bare fået fantastiske oplevelser. Jeg har også udviklet mig personligt. Jeg er ikke længere så genert, og jeg har fået en masse gåpåmod, når jeg står over for situationer, jeg ikke er vant til. Derfor synes jeg, at alle, der går med selv den mindste drøm om at se verden, skal gøre det. Der er ikke langt fra drøm til virkelighed, hvis man blot tager sagen i egen hånd. |